Almindelige MBTI-myter

Tænkertyper er ikke koldhjertet eller følelsesløse. De oplever glæde, tristhed, vrede og kærlighed ligesom alle andre. T/F-skelnen handler om hvad du prioriterer når du træffer vurderinger: tænkere har tendens til at understrege logisk konsistens og objektiv analyse, mens følelsetyper fokuserer mere på hvordan beslutninger påvirker mennesker og om de stemmer overens med personlige værdier.

For eksempel, når man håndterer en underperformende langtidsmedarbejder, kan en INTJ (tænkertype) tænke "at følge reglerne er den rimeligste tilgang," mens en INFJ (følelsestype) kan overveje "hvad betyder det for dem personligt?" Men det betyder ikke, at INTJ ikke bekymrer sig om medarbejderen — de behandler blot situationen anderledes.

Faktisk har mange tænkertyper rigt indre følelsesliv; de udtrykker blot ikke følelser udadtil som vane. De foretrækker måske at vise omsorg gennem handlinger snarere end ord. At ligne "rationel" med "følelsesløs" er en af de største fejlfortolkninger af tænkertyper.

Jungiansk teori foreslår, at kernepersonlighedspræferencer stabiliserer sig efter voksenalder. Men det betyder ikke, at du er for evigt fanget i en "type-boks." Som du bliver ældre og akkumulerer livserfaringer, udvikler du typisk mere velafbalancerede evner — nogen der var ekstremt introvert i ungdommen kan gradvist lære at holde effektive offentlige taler gennem deres karriere.

Empirisk forskning afslører også kompleksitet: omkring 40-50% af mennesker får en anden firebogstav-type når de testes igen inden for få uger. Det kan afspejle flere ting: præferencer der allerede var grænsende på visse dimensioner, humørforskelle der påvirker svarene, eller iboende begrænsninger ved selvrapport-measures.

Dette er hvorfor OpenJung viser dine procentscorer på hver dimension sammen med din typekode. Hvis du scorer tæt på 50% på en dimension betyder det, at du sandsynligvis har god fleksibilitet og kan bruge begge præferencer afhængigt af situationen. Typekoden er et udgangspunkt, ikke en slutpunkt.

Dette er måske den mest udbredt misforståelse om MBTI. Introversion (I) betyder ikke skyhed, social angst eller dårlige kommunikationsfærdigheder. Tilsvarende betyder ekstroversion (E) ikke at være talkativ, selvsikker eller socialt dygtig.

Introverts genopladeres gennem isolation og har brug for stille tid til at "genoplade" efter langvarig social interaktion. Extraverts er det modsatte — de får energi fra at interagere med andre og føler sig drænet når de er alene i lang tid. Dette er en forskel i energistyring, ikke social kompetence.

Mange introverts udfører fortrinligt i sociale situationer — de kan være bemærkelsesværdige talere, salgspeople eller begivenhedsarrangører. De har bare brug for alenetid for at komme sig efter travl sociale aktiviteter. En extravert, selv hvis de føler sig nervøs eller sky, vil stadig føle sig energiseret i en menneskemængde. At forstå denne skelnen hjælper os med bedre at styre vores egen energi og reducerer forkert bedømmelse af andre.

MBTI adskiller sig fundamentalt fra astrologi. Astrologi er baseret på astronomiske positioner ved fødsel uden verifiable kausalmekanisme. MBTI stammer fra Jungs teori om psykologiske typer fra 1921 og måler observerbare psykologiske præferencer med sammenhængende teoretisk logik.

Det sagt står MBTI over for kontrovers i akademisk psykologi. Hovedkritikpunkter inkluderer: test-retest pålidelighed er ikke ideel, personlighedstræk er mere sandsynligt kontinuerlige snarere end binær kategorier, og firebogstav-koder kan oversimplificere personlighedens kompleksitet. Disse kritikpunkter har berettigelse.

OpenJungs position er: MBTI er en værdifuld selvbevidsthed ramme, der hjælper mennesker med at forstå forskelle mellem sig selv og andre, facilitering af kommunikation og teamwork. Men det bør ikke bruges til ansættelsesbeslutninger, kapabilitetsvurderinger eller som undskyldning for opførsel. Tænk på det som et spejl til selvrefleksion, ikke en etiket, der definerer hvem du er.

"INTJs burde være videnskabsmænd, ESFPs burde være skuespillere" — selvom sådanne udsagn har nogle referenceværdi, behandling af dem som karriereplanlægningsregler er misvisende.

For det første er der enorm individuel variation inden for hver type. To ENFPs kan have helt forskellige færdigheder, interesser og værdier. For det andet afhænger karrieresucces af mange faktorer: faglige færdigheder, indsats, mulighed, relationer og mere — personlighedstype er blot en brik. For det tredje udfører mange mennesker fremragende i "uoverensstemmende" karrierer — introverte salgsforkæmpere, extraverede programmører, sans-type kreative direktører. Eksempler florerer.

Den rigtige måde at bruge typeinformation på er: forstå hvilke arbejdsmiljøer der får dig til at føle dig mere tilfredsstillet eller drænet, og tænk på hvordan du kan udnytte dine styrker og løse svaghed i din nuværende rolle. Brug det til at øge selvbevidsthed, ikke til at indsnævre dine muligheder. Når alt kommer til alt, er du et fuldstændigt menneske, ikke en firebogstavskode.